Skip to main content

Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Efterskole erstatningsansvarlig for elevs kranietraume

Efterskole erstatningsansvarlig for elevs kranietraume

22. marts 2017

Det er oppe i tiden, at skoler og efterskoler tager elever med på rejser hint og fjernt. Når skolen gør dette, påtager den sig samtidig en forpligtelse til at passe på eleverne – og dette ikke kun i skoletiden.

Retten har netop givet os medhold i, at en efterskole var ansvarlig for Lasses tilskadekomst på en skitur, som skolen havde arrangeret. Skaden skete uden for skoletiden, hvor Lasse – der var nybegynder på ski – kørte off-piste med nogle af de andre elever. Han mistede herredømmet over skiene og kom alvorligt til skade.

Fra skolens side var der bl.a. udleveret overordnede regler på skrift, som var gennemgået på et infomøde før turen. Heri stod, at eleverne uden for skoletid måtte gøre, hvad de havde lyst til, blot de fulgtes flere sammen. Under forklaringerne for byretten kom det også frem, at lærerne ikke havde givet eleverne – heller ikke nybegynderne – et forbud mod at køre off-piste.

Dette blev afgørende for, at vi vandt spørgsmålet om ansvar ved retten, og Lasse kan nu se frem til den erstatning, han er berettiget til.

Det koster ikke noget at spørge KLA – men det kan være dyrt at lade være!